Artiklen er senest opdateret d. januar 17, 2023 af Liva
Gråt hår er utroligt smukt til både ældre og yngre kvinder. Men uanset om din grå hårfarve er naturlig, eller du farver dine lokker, kræver grå lokker altså bare en smule ekstra pleje. Gråt hår er bestemt smukt, men du skal sætte ekstra tid af til pleje af af dine grå lokker, så du ikke får gullige skær. Det er vigtigt, at du bruger gode produkter med masser af fugt, så du kan få et sundt hår.
Vi vil i denne artikel kigge på pleje, farve og frisurer til dig med grå lokker.
Derfor får du gråt hår
Både dig og dine lokker bliver ældre. Dette betyder også, at hovedbunden med tiden producerer færre og færre pigmenter, der giver farve, og dette resulterer i grå hår. For nogle bliver håret også hvidt – dette afhænger af din naturlige hårfarve. I mere fine og korrekte termer er det stamcellerne i hårsækken, der producerer nye hår, og det er melanocytter, der giver dine lokker farve. Melanocytterne stopper med tiden med at producere pigment (farve), fordi de ganske enkelt forsvinder med alderen.
Når du får gråt hår, er hårkernen samtidig blevet mere porøs, hvilket gør, at du nemmere får skadet hår. Dette er, fordi den beskyttende film – lipidfilmen – der beskytter hårstråene langsomt forsvinder, i takt med at du får gråt hår. Du kan desuden opleve, at din hovedbund bliver mere tør.
Heldigvis er gråt hår – nok takket være Gun-Britt – populært som aldrig før, og faktisk vælger mange endda at farve håret gråt.
Danmarks helt egen Gun-Britt har dog udtalt, at hårets struktur kan ændre sig forholdsvis meget, hvis du vil farve dine lokker grå. Derfor anbefales det ikke, at du selv går i gang med at farve håret gråt. I stedet bør du søge råd og vejledning hos din frisør. Husk også, at gråt hår kræver masser af pleje, så du skal indstille dig på at skulle bruge både tid og penge på at passe godt på dine grå lokker.
Undgå gullige toner med Enriched Blonde™ Silver Shampoo fra Hairlust til 179,-
Hvornår får man grå hår?
Det er der ikke noget etydigt svar på. Nogle begynder allerede at få en grå hårfarve ret tidligt, mens andre først ser de første grå hår midt i 40’erne. Nogle får mange grå hår, mens andre næsten ingen får. For nogle er det desuden genetisk bestemt, mens andre oplever en grå hårfarve grundet deres livsstil. Eksempelvis kan følgende faktorer gøre, at du får hurtigere gråt hår:
- Stress. Stress er ikke godt for hverken dit helbred eller din frisure. Faktisk kan stress føre til både hårtab og lysere hår, der bliver gråligt.
- Rygning. Rygning kan føre til tidlig aldring, hvilket også kan påvirke håret. Sammenlignet med personer der ikke ryger, er rygere mere tilbøjelige til at udvikle grå hår tidligere.
- Traumer. Traumer kan faktisk føre til gråt hår. Dog kan din naturlige hårfarve komme tilbage senere.
Som en lille sidebemærkning oplever mange kvinder først at få grå hår senere i livet, mens mænd har en tendens til at få gråt hår tidligere.
Kan gråt hår få farven igen?
Hvis du har naturlige grå hår, kan pigmentet desværre ikke få dets pigement tilbage og producere melanin. Derfor er det nok bedst blot at omfavne de nye grå hår. Du kan dog vælge at få farvet hår. Eksempelvis kan du få mørke striber, der camouflerer dine grå hår.
Hvordan farver jeg mit hår gråt?
Som nævnt ovenfor anbefales det, at du ikke selv går i gang med at farve dit hår gråt, da det hurtigt kan gå grueligt galt. Hos Hair-beauty anbefaler vi altid, at du får en professional og dygtig frisør til at farve dit hår, så du er sikker på, at du får et smukt resultat.
Det er lidt en længere proces at skulle farve håret gråt. Hvis du er mørkhåret, skal du først trække din naturlige farve ud af håret, og derefter kan du så farve det gråt. Derudover skal du indstille dig på, at du skal farve bunden cirka hver tredje uge, så du ikke får en grim udgroning. Så du skal altså indstille dig på ofte at skulle forbi frisøren.
Bliv gråhåret over tid
Det kan også være, at du lige så stille er begyndt at se nogle grå hår titte frem. Hvis det er tilfældet kan du gøre overgangen til grå hår mere glidende ved at få nogle flotte lyse striber og high lights i håret. Dette sikrer, at du ikke får udgroninger, og dit naturligt gråt hår mikses flot ind i dit hår.
Pleje af gråt hår
Uanset om du er naturligt gråhåret, eller du har farvet hår, kræver den grå farve en masse fugt og pleje. Lad os derfor kigge på, hvad du bør gøre, når du får grå hår, så du får et flot gråt hår.
- Undgå gullige toner. Grå hår kan desværre godt få den trælse gule farve, som ingen har lyst til. Derfor anbefaler vi, at du bruger produkter udviklet til blondt hår og gråt hår, så du undgår et gult skær. Her er en lilla shampoo genial. Nogle gange kaldes disse shampooer og balsammer også for silver eller blå farvetoning. Kært barn har som bekendt mange navne. Vi anbefaler, at du både bruger en lilla/silver shampoo og balsam. Som regel skal en silver shampoo og silver balsam sidde i håret et par minutter for at få de gule toner væk, men læs altid på lige præcis dit produkt. Du kan eventuelt vælge en leave in conditioner.
- Brug en god hårkur. Nu hvor du har styr på shampoo og conditioner, er det tid til at kigge på en god hårkur. Måske der allerede er en hårkur i samme serie som din conditioner og shampoo. Vi anbefaler, at du vælger en hårkur, der vil tilføre fugt til håret. Gråt hår har nemlig brug for ekstra fugt. Du kan eventuelt vælge en leave in hårkur. Du kan selvfølgelig også bare bruge din hårkur efter din shampoo og conditioner. Du kan også lade kuren sidde i natten over – dette hjælper med at holde håret sundt, giver glans til håret og fugter håret godt.
- Gå til frisøren. Hvis du får farvet dit hår med grå striber, er det vigtigt, at du vedligeholder det ved at få farvet dine udgroninger i hovedbunden. Din frisør kan i øvrigt hjælpe dig med at fjerne et gulligt skær og din nye hårfarve smuk. Det er ligeledes vigtigt, at du jævnligt får klippet spidserne.
- Masser af fugt og pleje. Vi har allerede nævnt det, men hvis dit grå hår skal fremstå på en elegant måde, skal det have masser af fugt gennem gode produkter. Fugt vil også give masser af glans til håret, og det giver energi til triste og kedelige lokker.
- Kost og vitaminer. Det er ligeledes vigtigt, at du sørger for at spise en varieret kost, der er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter, da det er med til at sørge for at håret holdes sundt og smukt. Du kan eventuelt overveje at tage kosttilskud, der indeholder B-vitamin, E-vitamin og lignende, der er godt for håret. En varieret kost er desuden godt for din hud.
Find din frisure til gråt hår
Du skal selvfølgelig også have en flot frisure! Her er et par frisurer, du sikkert vil elske.
- Kort hår. Har du overvejet kort gråt hår? Dette er perfekt til både yngre og modne kvinder. Denne frisure er til dig, der er lidt modig og ikke er bange for at skille sig lidt ud fra mængden.
- Langt hår. Langt hår er altså bare smukt. Husk jævnligt at besøge din frisør for at få studset spidserne.
- Lyse striber i gråt hår. Hvis du naturligt har lidt mere mørkt hår, kan det være rigtig flot at lysne håret lidt med blonde high lights.
- Mørke striber i gråt hår. Dette kan give et flot spil i håret og er ideelt, hvis du gerne vil bevare idéen om pigmenteret hår lidt endnu. Mørke high lights giver både spil og glans til dine lokker og er især flot i det lange og mellemlange hår.
Der er altså mange frisurer at vælge imellem, og du kan lege med pigment og forskellige toner i håret, så du finder din favoritfrisure.
FAQ om gråt hår
Gråt hår kan ofte skyldes mangel på melanin, hårpigmentet som giver håret farve. Det sker naturligt som man bliver ældre, men kan også skyldes genetiske faktorer eller visse medicinske tilstande.
Det er ikke direkte muligt at forhindre eller undgå gråt hår helt, da det er en naturlig del af aldringsprocessen. Der findes dog produkter på markedet, som kan hjælpe med at dække gråt hår, såsom hårfarve eller toningsprodukter.
Gråt hår er ikke nødvendigvis et tegn på dårlig sundhed. Som tidligere nævnt er det en naturlig del af aldringsprocessen, og kan også skyldes genetiske faktorer. Hvis du er bekymret for din sundhed, bør du rådføre dig med din læge.
Liva Olsen er en passioneret skønhedsekspert og uddannet kosmetolog fra Kosmetologskolen, hvor hun dimitterede i 2019. Med en alder på 25 år har hun allerede dedikeret mange år til at udforske og forstå skønhedsverdenen.