Artiklen er senest opdateret d. juni 20, 2023 af Liva
Mange af os døjer med tørre negle, der flosser og i det hele taget bare ikke ser særligt pæne ud. Heldigvis er der gode råd at hente, så du kan få flotte og velplejede negle. Vi har i denne artikel samlet ti tips til, hvordan du får pæne negle. Læs med her, og få flotte negle på ingen tid.
- Brug en god negleolie
Det er helt essentielt at bruge en god negleolie for at holde neglebåndene pæne. Neglebånd kan nemt blive tørre, og netop derfor er det en rigtig god idé at bruge en negleolie. Det hjælper med både at holde dine negle og dine neglebånd flotte. Hos Hair-beauty elsker vi at massere lidt negleolie på neglebåndene om aftenen før sengetid, men du kan også sagtens bruge olien i løbet af dagen, når du synes, det er nødvendigt. Det hjælper desuden også med at forlænge holdbarheden på din manicure og gør, at den ser pænere ud.
- Fjernelse af neglelak
Vi kan lige så godt indrømme det. Neglene har ikke særlig godt af neglelak. Neglelak er hårdt ved neglene, og det samme er neglelakfjerner, når neglelakken skal fjernes. Hvis du bruger neglelak, er det derfor en god idé ikke at fjerne det for ofte. Investér i stedet for i en god neglelak, hvor lakken kan holde i flere dage.
Når du skal skal have fjernet neglelakken, skal du selvfølgelig bruge en neglelakfjerner. Du kan få neglelakfjernere både med og uden acetone. Vi anbefaler, at du fjerner neglelak uden acetone, da aceetone er hårdt ved neglen. Det er dog lidt sværere at fjerne lakken uden acetone.
Når vi skal fjerne neglelak kan vi godt lide at duppe en vatrondel og gnide vatrondellen i cirkulære bevægelser på neglen. Når du har fjernet lakken, er det en god idé at vaske dine hænder grundigt.
- Fugt hænder og negle med en god håndcreme
Både dine hænder og negle har brug for masser af god fugt. Nøjagtig som med dit hår og din hud, har negle det også med at blive tørre, og derfor har de også brug for daglig pleje i form af en god håndcreme. Hvad enten du har fået lavet en manicure, du har neglelak på neglene, eller du har helt naturlige negle, er det altid godt at give neglene masser af fugt. Vi anbefaler, at du som minimum bruger håndcreme, når du går i seng, men hav gerne en i tasken, så du altid kan pleje dine negle, hvis de føles tørre.
- Forkæl neglene ekstra med en scrub
Hvis du gerne vil have smukke negle, er det en god idé at bruge en god scrub. Her anbefaler vi, at du ikke har neglelak på neglene. Først skal du finde en skål eller balje og lade dine hænder og negle være i vandet i et par minutter. Herefter kan du bruge en god scrub til både hænder og negle. En scrub fjerner effektivt døde hudceller og efterlade både dine negle og dine hænder dejligt bløde. Og husk så en god håndcreme bagefter.
- Brug en neglebåndsskubber
Hvis du gerne vil have flotte negle, er en neglebåndsskubber en god idé. Hvad enten du gerne vil bruge neglelak, eller du bare gerne vil have naturlige negle, er en neglebåndskubber med til at holde dine negle flotte. En neglebåndsskubber skubber neglebåndene væk fra neglene, så de ser mere velplejede, flottere og længere ud.
Du kan bruge en neglebåndskniv til at fjene løse hudflige og hård hud, når du har brugt neglebåndsskubberen. Efterfølgende kan du ganske forsigtigt bruge en neglepind til at rense neglene for skidt og snavs.
- Klip dine negle med omhu
Når du skal klippe dine negle, er det vigtigt, at du klipper dem rigtigt. Ved at klippe dine negle kan du forebygge, at de flækker og knækker. Men det skal ikke bare klippe dine negle tilfældeligt. Vi anbefaler, at du klipper små stykker af neglene og ikke bare klipper hele neglen i ét hug. Dette giver et langt pænere resultat. Hvis du skal have lavet den franske manicure eller have lavet nail art, skal du sørge for ikke at klippe for meget af dine negle, da nail art og fransk manicure kræver lidt længere negle. Pas på, at du ikke kommer til at klippe huden.
- Fil dine negle korrekt
Ligesom du skal klippe dine negle korrekt, så skal du også file dine negle korrekt. Når du skal file dine negle, er det vigtigt, at du filer i én retning for at få smukke negle. Du skal ikke file frem og tilbage – dette ødelægger dine negle, da du nemt kan ødelægge dine neglepladser, så dine negle ender med at skille og flosse. Det anbefales at file udefra og ind mod midten. Husk, at filen skal løftes fra neglen hver eneste gang, du filer.
- Få blanke negle
Hvis du ikke skal have neglelak på, eller du ikke skal have lavet nail art eller anden negle design, er det flot at have blanke negle. Du kan også sagtens gøre dette, inden du skal lægge neglelak eller lave negle design. Det er også godt, inden du påfører klar lak. Men det er især flot, hvis du slet ikke har neglelak på, da det får dine negle til at se mere pæne og velplejede ud.
Til at få blanke negle anbefaler vi, at du bruger en poleringsfil på alle negle. Dette give dine negle en skinnende og ren overflade. Derudover reducerer det ujævnheder i dine negle.
- Brug neglelak rigtigt
Lak er hårdt ved neglene, men det betyder ikke, at du ikke kan bruge lak og negle designs, der er på mode. Blot anbefaler vi, at du sørger for at preppe dine negle ved at følge ovenstående tips og tricks (vent dog med olie og håndcreme på huden til sidst). Sørg for at bruge en god lak, der er holdbar. Der findes mange forskellige neglelakker, og det er bestemt ikke alle neglelakker, der er lige gode.
Vi anbefaler, at du bruger en basecoast, inden du lægger din lak. Herefter kan du lægge lak og til sidst en topcoat. En topcoat hjælper med at forlænge holdbarheden, og det giver et flottere resultat. Du kan lege med forskellige farver og forskellige nuancer eller bruge den samme farve på alle neglene.
Hvis du gerne vil have glimmer, ombre, mønster eller anden negle design (det er kun fantasien, der sætter grænser!), skal du lakere med en topcoat efter dette. Vent herefter på, at neglene er helt tørre, inden du bruger creme og olie. Det er desuden en god idé at give neglelak to lag. To lag holder bedre og er flottere og med klar lak på toppen får du det allerbedste resultat.
- Tag et kosttilskud til dine negle
Hos Hair-beauty elsker vi kosttilskud, da det altså bare lige giver neglene et ekstra boost. Neglene er naturligvis også påvirket af din livsstil, og de har også brug for en sund og varieret kost. Eksempelvis har neglen brug for biotin og zink. Der findes mange gode kosttilskud, der er særligt udviklet til negle, huden og håret, som du med fordel kan tage.
Hvis du følger disse tips og tricks, kan du godt regne med at få smukke negle. Hvis du elsker at nusse om dine negle og lege med negle designs, er der masser af negle inspiration at hente på nettet. Vi har i denne artikel fokuseret på pleje af neglene og ikke så meget negle idéer, men der er rigtig mange flotte negle designs og masser af negle inspiration at finde. Hvad enten du er til en nude farve eller mere farverige neglelakker med flot nail art, kan du finde noget, der passer til din stil.
Rigtig god fornøjelse med at passe på dine smukke negle.
Liva Olsen er en passioneret skønhedsekspert og uddannet kosmetolog fra Kosmetologskolen, hvor hun dimitterede i 2019. Med en alder på 25 år har hun allerede dedikeret mange år til at udforske og forstå skønhedsverdenen.