Guide mod puffy eyes og hævede øjenlåg

Hævede øjenlåg – Guide mod puffy eyes og hævede øjenlåg

Artiklen er senest opdateret d. juni 20, 2023 af Liva

Er du træt af at vågne op med hævede øjenlåg? I denne artikel kigger vi på, hvad der kan forårsage hævede øjne, samt hvad du kan gøre for at undgå hævede øjne. Læs med her, og vink farvel til puffy eyes.

Årsager til hævede øjenlåg

hævede øjenlåg

Hvis du døjer med puffy eyes, har du sikkert allerede erfaret, at det som regel er om morgenen eller sent om aftenen, du får mørke rander under øjenene og hævede øjenlåg. I takt med at vi bliver ældre får vi oftere hævede øjenlåg. Hævede øjne er på ingen måde farligt, men det er træls, og det er ofte også et udtryk for, at der er ubalancer i kroppen.

Hævede øjenlåg opstår af forskellige årsager, men det skyldes, at der er væskeophobninger fra ansigtet og resten af kroppen, der samler sig i vævet omkring øjnene, mens du sover. Denne væske samles i det fine væv. Huden omkring dine øjne er markant tyndere end huden i resten af ansigtet, og netop derfor får du puffy eyes – der er nemlig mere plads til væsken omkring øjenene.

Den ophobede væske kan være grundet din kost, for lidt søvn eller for varme temperaturer. Det kan også skyldes allergiske reaktioner. Kulde og blid massage er derfor rigtig godt mod hævede øjenlåg. I de fleste tilfælde er hævede øjne værst om morgenen og falder lige så stille i løbet af dagen, i takt med at du bevæger dig, og væsken dermed kommer ud i kroppen.

Symptomer på hævede øjenlåg og hævede øjen

Du er ikke i tvivl, hvis du har hævede øjne og øjenlåg. Dine øjne er nemlig tykke, hævede og måske og røde. Ofte vil du også have følsomme øjne. Hævede øjne kan også være anledning til kløe, rindende øjne og give brændende øjne. Typisk er begge øjne hævede.

Hvad kan jeg gøre ved hævede øjne?

hævede øjne

Der er heldigvis en række tips og tricks mod hævede øjenlåg, så du kan få et mere friskt udseende og komme den ophobede væske til livs. Lad os kigge, hvad du kan gøre.

  • Kulde: Hvis du vågner op med hævede øjne, kan du lægge noget koldt på dine øjne som det første. Kulden vil nemlig gøre, at blodkarrene omkring øjnene trækker sig sammen, hvilket får væsken til at løbe væk fra ansigtet. Dette kan være en kold klud, kolde øjenmasker, isterninger, en kold ske, en ice roller eller hvad du end har tilgængeligt. En kold gua sha sten eller en jade roller er desuden to andre gode redskaber. Læg dem blot i køleskabet, så de er dejligt kolde, og så kan du forsigtigt køre din gua sha eller jade roller omkring dine hævede øjne. Du kan også blot plaske koldt vand i dit ansigt, hvis du ikke har andet tilgængeligt.
  • Få din skønhedssøvn: For lidt søvn kan give hævede øjne, og det er en af de mest almindelige årsager til hævede øjne. Hvis du mangler søvn, er huden mindre spændstig, og det kan også påvirke kroppens saltbalance. Dette kan givet endnu mere ophobet væske under øjenomgivelserne. Søvn er så vigtigt for vores helbred og også for at undgå hævede øjenlåg.
  • Spis mindre salt: Salt binder væske til kroppen, så hvis du spiser meget salt, vil din krop have endnu mere ophobet væske, hvilket kan resultere i hævede øjne. Så hvis du har en meget saltholdig kost, kan det være en god idé at skrue lidt ned for saltet for at forebygge hævede øjne.
  • Sov på ryggen: Hvis du oplever hævede øjne, kan du prøve at sove på ryggen og have en ekstra pude under hovedet, så dit hoved er hævet. Dette vil gøre, at væsken søger nedad. Sover du med hovedet lavt, vil væsken søge hen til huden omkring øjnene.
  • Brug en god øjencreme: Det skal ikke være nogle hemmelighed, at det er godt at bruge en god øjencreme. Huden under øjnene er næsten 40% tyndere end resten af huden i dit ansigt. Dette gør også, at huden omkring øjnene ældes hurtigere, og den bliver mere gennemsigtig og tynd med alderen. Derfor er det rigtig godt at bruge en god øjencreme omkring øjnene for at styrke huden og give mindre hævelser.
  • Skru ned for varmen: Det er ikke godt at sove i et varmt soveværelse. Det både udtørrer øjnene og huden, og det gør dig også mere dehydreret. Derfor er det en god idé at skrue lidt ned for temperaturen. Sørg også for at lufte godt ud.
  • Undgå alkohol: Alkohol binder kroppens væske, og det ødelægger også din søvn. Denne kombination kan nemt føre til hævede øjenlåg og mørke rande under dine øjne. Derfor er den en god idé at skrue lidt ned for alkoholen. Hvis du drikker, så husk at drikke rigeligt væske i form af vand, mens du drikker alkohol. Dette fortynder alkoholens dehydrerende virkning, og din krop er fuld af væske.
  • Giv dig selv en ansigtsmassage: Hvis du vågner op med hævede øjenlåg, kan du med fordel give dig selv en ansigtsmassage. Hvis du gerne vil forebygge hævede øjenlåg, kan du give dig selv en massage både morgen og aften. Dette sætter gang i blodcirkulationen, og det vil aktivere lymfesystemet, hvilket får hævelser til at blive drænet. Brug eventuelt en gua sha eller en jade roller og en ansigtsolie til formålet.
  • Brug de rigtige briller og kontaktlinser: Hvis du bruger de forkerte briller, kan det også godt give hævede øjne. For at mindske hævede øjenlåg er det derfor vigtigt, at du bruger de rigtige briller og kontaktlinser.
  • Skærmarbejde med måde: Mange timers skærmarbejde er ikke så godt for dine øjne. Giv dine øjne pauser regelmæssigt, hvis du arbejder meget ved computeren.
  • Allergi: Hvis du har allergi, skal du selvfølgelig undgå det, du er allergisk overfor. Pollenallergi eller fødevareallergi kan godt give brændende øjne og hævede øjne. Hvis du mistænker, at dine hævede øjne skyldes allergi, så tag til lægen, og bliv testet.
  • Drik masser af vand: Det er rigtig vigtigt, at du drikker masser af vand dagligt. Du skal meget gerne drikke 1,5-2 liter vand dagligt for at holde kroppen godt hydreret. Drikker du for lidt vand, bliver du dehydreret, hvilket meget nemt kan give hævede øjenlåg. Derudover er det bare ikke særlig godt for kroppen i det hele taget, så sørg for altid at have en vandflaske ved din side.
  • Lev en sund livsstil: I det hele taget er det vigtigt, at du lever sundt. Det gælder både i forhold til at spise sundt og varieret, drikke nok væske, få 7-8 timers søvn hver nat og bruge god hudplejeprodukter i ansigtet. Alt dette er med til at holde kroppen sund og rask, hvilket også er med til at holde dine øjne samt din hud omkring øjenomgivelserne sunde og friske.

De bedste hudplejeprodukter for hævede øjenlåg

De bedste hudplejeprodukter for hævede øjenlåg

Der findes heldigvis en række gode hudplejeprodukter, du kan bruge i kampen med hævede øjne. Vi elsker følgende produkter for hævede øjenlåg:

  • En god øjencreme. Dette bør du som minimum bruge om aftenen, men meget gerne både morgen og aften for den bedste effekt. Dette vil hjælpe med at styrke den sarte hud omkring øjnene
  • En øjenserum. For et ekstra boost kan du bruge en serum omkring øjenene. Du kan sagtens bruge en serum sammen med en øjencreme
  • Puffy eyes gel. Vi elsker en god puffy eyes gel, der er særligt udviklet itl netop hævede øjne og hævede øjenlåg. Det føles dejligt kølende
  • Eye patches. Du kan få mange skønne eye patches, der er rigtig effektive mod hævede øjenlåg. Du kan lægge dem på både under og over øjnene.

Vi håber, at denne guide hjælper dig i kampen mod hævede øjenlåg, så du kan få dit friske look tilbage.

Liva Olsen er en passioneret skønhedsekspert og uddannet kosmetolog fra Kosmetologskolen, hvor hun dimitterede i 2019. Med en alder på 25 år har hun allerede dedikeret mange år til at udforske og forstå skønhedsverdenen.