Artiklen er senest opdateret d. oktober 18, 2023 af Liva
Vi har alle prøvet at kigge os i spejlet og have elektrisk hår, der stritter til alle sider og er fuldstændigt ude af kontrol. Det er super irriterende – særligt hvis du er på vej ud af døren, og håret bare ikke vil makke ret. Det er især i vinteren, mange af os døjer med elektrisk hår, men der er heldigvis hjælp at hente.
Hvad er elektrisk hår?
Lad os først og fremmest tage et lille kig på, hvad elektrisk hår egentlig er. Det kræver lidt fysik, så hold tungen lige i munden. Al materiale består af atomer, der består af protoner, neutroner og elektroner. Elektroner er negativt ladet, og de slipper af og til væk fra atomerne og sætter sig fast på andre atomer. Dette gør, at elektronerne bliver elektrisk ladede.
Når du oplever, at håret er elektrisk og stritter til alle sider, er det, fordi dit hår tager imod disse ekstra elektroner og opfanger en elektrisk ladning. Resultatet? Hårstråene frastøder hinanden som magneter, og du har hår, der er ustyrligt og sætter sig fast på tøj, puder og så videre.
Hvad er årsagen til elektrisk hår?
Nok om fysik! Det elektriske hår opstår, når der skabes en friktion mellem håret og et andet objekt. Det kan være din hårbørste, din føntørrer, en jakke, et halstørklæde eller lignende. Hvis vejret er fugtigt – eller du har fugtigt hår – vil denne elektriske ladning som regel bare forsvinde igen. Men hvis dit hår er tørt, eller luften er tør, er der større sandsynlighed for, at du får elektrisk hår. Det er også derfor, at de fleste oplever, at de får mere elektrisk hår om vinteren, fordi luften er tør.
Hvordan shampoo påvirker hårets elektricitet
Hårets elektricitet, ofte refereret til som “flyvsk hår”, er et fænomen, hvor håret bliver elektrisk ladet og dermed står ud fra hovedet. Shampoo spiller en central rolle i dette, især gennem dens pH-balance og ingredienser.
pH-balancen i en shampoo kan enten skabe eller formindske hårets tendens til at blive elektrisk. En shampoo med en høj pH kan få håret til at blive mere alkalisk, hvilket kan beskadige hårets kutikula (det yderste lag). Dette fører til et mere porøst hår, som let kan blive elektrisk ladet. På den anden side kan en shampoo med en pH tættere på hårets naturlige pH (omkring 4,5-5,5) hjælpe med at lukke kutikulaen og reducere elektricitet.
Ingredienserne i shampooen kan også påvirke hårets elektricitet. Ingredienser som sulfater kan fjerne naturlige olier fra håret, hvilket gør det tørt og mere modtageligt for elektricitet. I modsætning hertil kan ingredienser som naturlige olier, silikoner og antistatiske midler hjælpe med at tilføje fugt og reducere hårets evne til at blive elektrisk ladet.
Samlet set er det vigtigt at vælge en shampoo, der er afbalanceret i pH og indeholder ingredienser, der modvirker hårets elektricitet.
Vigtige ingredienser at kigge efter
Naturlige olier, såsom arganolie og kokosolie, er blevet populære i hårplejeprodukter på grund af deres evne til at genoprette og bevare hårets fugtighed. Arganolie er rig på vitamin E og essentielle fedtsyrer, hvilket gør den ideel til at nærme tørt og skadet hår, mens kokosolie er kendt for sin dybt fugtgivende virkning. Når håret er godt hydreret, reduceres chancerne for elektricitet, da tørt hår er mere tilbøjeligt til at blive elektrisk ladet.
Silikoner er en anden ingrediens, der ofte findes i hårprodukter. De danner en beskyttende barriere omkring håret, hvilket giver det en glat følelse og reducerer friktionen mellem hårstråene. Dette kan bidrage til at reducere elektricitet. Dog er der en løbende debat om silikoner: mens nogle elsker den glans og glathed, de tilbyder, mener andre, at de kan ophobe sig på håret og hovedbunden, hvilket kan føre til tørhed og kløe.
Antistatiske ingredienser er specifikt designet til at mindske eller neutralisere elektrisk ladning på håret. Disse kan variere fra plantebaserede ekstrakter til kemiske forbindelser, men alle arbejder med det samme mål: at give håret en mere behagelig og håndterbar følelse uden den generende “flyvsk” effekt.
Tips og tricks til at undgå elektrisk hår
Der er heldigvis tips og tricks, når det kommer til elektrisk hår, så du kan forebygge statisk elektricitet – det er nemlig rigtig træls. Med disse tips og tricks burde du få mere medgørligt hår – selv i de kolde måneder. Helt generelt er det en rigtig god idé at gå efter masser af gode fugtgivende produkter til lokkerne.
- Brug en god fugtgivende shampoo. Som ovenfor nævnt, er fugt med til at afhjælpe elektrisk hår. Derfor er det vigtigt, at du bruger en fugtgivende shampoo, der giver masser af fugt til håret. Undgå ingredienser, der er med til at udtørre håret. Du kan vælge en shampoo, der plejer og reparerer håret, samtidig med at håret får den nødvendige fugt. Hvis du har krøllet hår, kan du med fordel vælge en shampoo, der er udviklet til krøller, men som samtidig giver masser af fugt til håret.
- Brug en god balsam. Du bør altid bruge en balsam, når du er færdig med din shampoo. Balsammen er med til at genoprette fugtbalancen i håret, og balsam hjælper med at forebygge statisk hår. Vælg en conditioner, der giver masser af fugt til håret, og vælg selvfølgelig også en conditioner, der passer til din hårtype. Men tænk fugt, fugt, fugt og mere fugt, når det kommer til dine hårplejeprodukter for at forebygge statisk elektricitet i håret.
- Vask ikke hår for ofte. Det kan være fristende at vaske håret dagligt, men det er med til at give tørt hår, hvilket både giver mere elektrisk hår, og gør, at lokkerne nemmere knækker. For at undgå elektrisk og tørt hår anbefales det, at du ikke vasker håret mere end to til tre gange om ugen. Husk ligeledes at skrue lidt ned for varmen på vandet, da det også er med til at give tørt hår, hvilket gør elektrisk hår mere sandsynligt. Så hvis du ofte står med nyvasket hår, der er elektrisk, så kan det være, at du vasker hår for ofte og i for varmt vand.
- Vælg den rigtige børste. Når det kommer til din hårbørste, bør du vælge en børste, der er lavet af naturlige fibre/materialer. Det kan være bambus, vildsvinehår eller lignende. Hvis du allerede har elektrisk hår, skal du nok selve ikke børste håret, da det som regel kun gør det værre.Det allerbedste er faktisk at droppe brugen af børsten fuldstændigt. Hvis du har statisk elektrisk hår, vil friktionen fra en omgang hårbørstning nemlig kun gøre tingene endnu værre. Hvis du absolut vil børste håret, så giv børsten en omgang antistatisk spray, inden du bruger den.
- Forkæl dit hår med en hårmaske. Er der næsten noget bedre end en lækker hårkur? Du kan bruge både en almindelig kur eller en leave in kur. Vi anbefaler, at du bruger en lækker hårkur én gang om ugen, særlig i de kolde måneder, hvor dit hår virkelig har brug for fugten fra en god hårkur. Husk, at en hårkur ikke skal i vådt hår, men derimod i fugtigt hår. Mange kure kan bruges både under hårvasken eller sidde i håret natten over.
- Overvej en antistatisk spray. Hvis du døjer rigtig meget med elektrisk hår i vinteren, kan det være en idé at bruge en antistatisk spray til håret. En antistatisk spray giver håret masser af fugt, og det skal ikke skylles ud af dit hår. Du kan altså nemt have sprayen med i tasken og bruge dem, hvis du står i en nødsituation med flyvsk hår, der stritter, og du er dødtræt at dit elektriske hår.
- Sov sødt på et pudebetræk af silke. Når det kommer til dit hår, så skal du undgå syntetiske fibre. Måske du allerede har hørt, hvordan mange sværger til at sove med et hovedpudebetræk af silke. Det er ganske vist lidt dyrere, og det skal vaskes i hånden, men tro os, det er fantastisk for både dit hår og din hud. Hvis et silkepudebetræk er lidt for dyrt for dig, så kan du også vælge andre pudebetræk, der er fremstillet af naturlige fibre, såsom bomuld.
- Undgå varme. Dit hår har ikke godt at for meget varme. Ja faktisk, har det slet ikke godt af varme. Efter din hårvask er det klart bedst at lade håret lufttørre. Særligt hvis du har meget tørt hår, eller du døjer med elektrisk hår. Derudover skal du holde igen med glattejern, krøllejern og lignende. Hvis du udsætter håret for varme, så husk altid en varmebeskyttende spray eller creme, der beskytter håret og samtidig giver fugt.
- Hold dig fra udtørrende produkter. Mange produkter til håret indeholder ingredienser, der virker udtørrende på håret, hvilket ikke ligefrem hjælper på statisk hår. Så hvis du har meget statisk hår, bør du tage et god kig på dine produkter. Undgå sulfater og andre udtørrende ingredienser.
- Brug en leave in conditioner. Hvis du gerne vil undgå statisk hår, kan en leave in conditioner være en super god idé til dit elektriske hår. Ved at bruge en leave in conditioner får dit hår masser af god fugt, hvilket hjælper dig med at undgå elektrisk hår.
Yderligere tips til at forebygge elektrisk hår
Elektrisk hår kan være en udfordring, især i koldere klimaer eller når luftfugtigheden er lav. Ud over at vælge den rigtige shampoo er der yderligere metoder, man kan bruge for at minimere dette problem.
Først og fremmest er balsam en nøglekomponent i kampen mod elektrisk hår. Ved at låse fugt inde i håret hjælper balsam med at forhindre tørt hår, hvilket ofte er årsagen til øget elektricitet. En god leave-in conditioner kan også være nyttig, især for dem med særligt tørt eller krøllet hår.
Anvendelsen af en ionisk hårtørrer kan gøre en bemærkelsesværdig forskel. Den udsender negativt ladede ioner, som neutraliserer den positive ladning, der forårsager elektrisk hår. Dette efterlader håret glattere og mere håndterbart.
Når det kommer til børstning, kan det være værd at investere i en antistatisk hårbørste eller kam. Materialer som træ og horn er naturligt antistatiske.
Slutteligt er det vigtigt at bemærke, at den måde, du styler dit hår på, også kan bidrage til elektricitet. Undgå at gnide håret for meget med håndklæder, og prøv at minimere brugen af stylingprodukter, der indeholder alkohol, da det kan tørre håret ud.
Råd til valg af hårprodukter til at undgå elektrisk hår
Undgå produkter, der indeholder sulfater, alkohol og lignende, da det er med til at udtørre håret og gøre statisk elektricitet værre. Hvis du døjer med elektrisk og flyvsk hår, er det vigtigt at gå efter produkter, såsom shampoo og conditioner, der indeholder masser af fugt.
Hvordan tørrer man bedst hår for at undgå elektrisk hår?
Hvis du gerne vil undgå elektrisk hår, er det klart bedst, at du lader det lufttørre. Husk på, at varme og en lav luftfugtighed gør elektrisk hår værre, og med føntørring er luftfugtigheden lav, og du udsætter håret for varme. Så efter din hårvask kan du med fordel lade håret lufttørre. Hvis det skal gå lidt stærkt, og du bare har brug for at føntørre håret, så husk at bruge et varmebeskyttende produkt.
FAQ
Elektrisk hår opstår, når hårstråene bliver positivt ladede pga. friktion (f.eks. fra børstning eller tøj). Tørhed i håret og lav luftfugtighed kan forværre problemet.
Ja, tørt og beskadiget hår har en tendens til at blive mere elektrisk. Krøllet hår, der ofte er tørrere end glat hår, kan også være mere udsat.
Vinteren, med dens tørre indendørsluft, kan øge hårets elektricitet. Om sommeren, hvor luftfugtigheden ofte er højere, kan problemet være mindre udtalt. Tilpas din hårplejerutine efter årstiden.
Hvis du mistænker din shampoo, prøv at skifte til en formuleret specielt for tørt eller elektrisk hår. Vælg en med fugtgivende ingredienser og en pH-balance tæt på hårets naturlige pH.
Lufttørring er generelt mere skånsomt for håret. Men hvis du bruger en hårtørrer, så vælg en med ionisk teknologi for at minimere elektricitet.
Malene er en af vores talentfulde tekstforfattere og produkttestere. Hun har været en del af hjemmesidens siden 2021 og har bidraget med en stor mængde beautyguides og testet produkter fra shampoo til hårserum og vippeserum.
Hun er vores go-to når vores artikler skal opdateres med vores nyeste test, som hun også selv foretager.
Indhold
- Hvad er elektrisk hår?
- Hvad er årsagen til elektrisk hår?
- Hvordan shampoo påvirker hårets elektricitet
- Vigtige ingredienser at kigge efter
- Tips og tricks til at undgå elektrisk hår
- Yderligere tips til at forebygge elektrisk hår
- Råd til valg af hårprodukter til at undgå elektrisk hår
- Hvordan tørrer man bedst hår for at undgå elektrisk hår?
- FAQ