Tips til at bukke vipper - Undgå de fejl som de fleste begår

Tips til at bukke vipper – Undgå de fejl som de fleste begår

Artiklen er senest opdateret d. januar 16, 2024 af Liva

Hvem elsker ikke smukt buede vipper? Der er intet som lange vipper og store bambiøjne. I denne artikel guider vi dig til, hvordan du bruger en vippebukker, og hvilke fejl du skal undgå.

Har du givet op på din vippebukker?

En vippebukker er den nemmeste og hurtigste vej til buede vipper. For mange er det dog lidt af en udfordring at bruge vippebukkeren, og derfor har mange ladet den blive liggende allernederst i makeuppungen. Hvis du er en af dem, der aldrig får et helt godt resultat med din vippebukker, og du egentlig har givet op, så er denne guide for dig. En vippebukker er nemlig guld værd, og hvis du bruger din vippebukker korrekt, vil den blive din nye bedste veninde.

Undgå disse fejl, når du skal bukke vipperne

Har du givet op på din vippebukker

Når det kommer til at bruge en vippebukker, så laver mange de samme fejl, og du kan lige så godt undgå dem. Lad os kigge på de mest almindelige fejl her, så du bukker vipperne rigtigt:

  • Den største fejl, de fleste begår, er at de lægger mascara på, før de bruger deres vippebukker. Dette er en kæmpe fejl, og det giver alt andet ende smukke buede vipper. Man påfører mascara, efter man har bukket sine vipper. Hvis du kommer mascara på først, vil vipperne hænge fast i vippebukkeren (i værste tilfælde), og du kan være helt sikker på, at vipperne klumper sammen. Så klumper vipperne? Ja, så er det med al sandsynlighed, fordi du har kommet mascara på først. Hvis dine vipper hænger fast i bunkeren, kan du risikere at hive nogle øjenvipper med ud.
  • Den anden fejl, mange begår, er, at de bruger en dårlig vippebukker. Det er vigtigt, at du vælger en god vippebukker af høj kvalitet. En ringe vipperbukker kan skade vipperne eller helt ødelægge vipperne. Derfor er det meget vigtigt, at du bukker vipperne med en god vippebukker.

Hvis du bruger mascara er det yderst vigtigt, at du bruger din vipperbukker først. Dette er uden tvivl den fejl, de fleste begår.

Sådan får du flotte vipper med en vippebukker

Det allerførste, du skal gøre, er at investere i en vippebukker af høj kvalitet. Dette vil vi snakke mere om senere i artiklen. Når det kommer til at bukke dine vipper, skal du tænke på, at det handler om at få så mange vipper som muligt med, når du laver dit buk. Dette giver et ensarter og flot look.

Vores allerbedste tip til flotte vipper er at bruge en opvarmet vippebukker, da varmen vil give buen, mens nedkølingen af vipperne vil fastlåse buen. Det er egentlig samme princip som med et krøllejern. Så hvis du vil krølle vipperne og have det flotteste resultat, skal du bruge en opvarmet vippebukker.

Du kan opvarme din vippebukker med en hårtørrer. Husk endelig at lade vippebukkeren køle lidt af, inden du bruger den, så du ikke skader vipperne eller brænder dig. Du kan også få en opvarmet bukker med batteri, hvis det andet lyder lidt for bøvlet for dig.

Nu hvor du har en god bukker, og den er opvarmet, skal du gøre følgende:

  1. Stil dig foran et spejl, og læn hovedet en lille smule tilbage
  2. Du skal nu sætte vippebukkerne helt ind til kanten af de øverste vipper. Dog ikke så tæt på kanten, at du kommer til at få fat i den sarte hud omkring øjnene
  3. Klem nu ganske forsigtigt om dine bukker, og vær sikker på, at intet hud er i klemme. Klem sammen i cirka 10 sekunder
  4. Flyt nu din vippebukker lidt ud, så den er cirka midt på den øjenvipper, og klem igen sammen i 10 sekunder. Du kan fortsætte, indtil du når helt ud til enden af vipperne eller stoppe her
  5. Så er du klar til at bruge mascara, og voilá du har smukke, buede vipper

Når du bukker vipperne, så sørg for at få alle vipperne med i ét buk. Husk desuden, at en vippebukker kun bruges på de øverste vipper.

Tips og tricks til at bukke vipperne og pleje vipperne

Tips og tricks til at bukke vipperne og pleje vipperne

Vi har allerede givet vores to vigtigste og bedste tips, når det kommer til vipperne, men vi har skam flere gode råd at dele med dig. Vores absolut bedste råd, når du bukker vipperne er:

  • Brug vippebukkeren, inden du har lagt mascara. Vi kan ikke sige dette nok. Det er en kæmpestor fejl, hvis du tager mascara på først
  • Vælg en vippebukker, der har silikonepuder og en bred åbning. Silikonepuder er mere skånsomme ved dine vipper, og de kan skiftes, når de er slidte
  • Opvarm din vippebukker for et bedre resultat
  • Et andet godt tip er at bruge et godt vippeserum, der plejer og beskytter dine vipper. Det slider faktisk ret meget på øjenvipperne at bruge en bukker hver eneste dag, og derfor er det vigtigt at beskytte og pleje vipperne med et godt vippeserum

Hvordan vælger jeg den rigtige vippebukker?

Når du skal vælge din vippebukker, er det vigtigt, at du vælger en god model. Vi har skrevet en guide, så du kan finde den bedste vippebukker. I denne guide har vi gennemgået ti forskellige bukkede, så du kan finde den bedste vippebukker til dine vipper.

Vi anbefaler, at du altid vælger en vippebukker med beskyttende silikonepuder, da det er mere sikkert for dine vipper og øjne. Derudover holder disse bukkere i længere tid. Endvidere anbefaler vi, at du undgår at vælge en vippebukker i plastik for et mere holdbart buk. Vi anbefaler desuden, at du vælger en bukker med en bred åbning, da du på den måde er sikker på, at der er plads til alle vipper.

Du kan også overveje, om du vil have en mekanisk vippebukker, og om den skal være opvarmet. Vi foretrækker mekaniske vippebukkere, da de typisk giver flotte vipper. Derudover er en mekanisk vippebukker typisk forholdsvis budgetvenlig.

Hvis du gerne vil prøve kræfter med en vippebukker, så husk, at det ikke er et sted at gå voldsomt på budget og kompromis. Den rette vippebukker gør en stor forskel.

Er der alternativer til en vippebukker?

Ja, det er der. Du kan vælge at få lavet et permanent vippebuk. Her får du en professionel person til at bukke dine vipper. Dette buk holder typisk i omkring tre uger. Med en vippebukker holder bukket én dag. Hvis du har budgettet til det, og du ikke gider rode rundt med en vippebukker til dagligt, er et permanent buk et godt tip.

Der er faktisk også et andet lille trick til at få buede vipper, hvis du ikke har en vippebukker ved hånden. En ske. Ja, du læste rigtige. En ske. Her varmer du en ske i varmt vand (ikke kogende), og placerer den over dine øjenvipper med indersiden ind mod øjenlåget. Pres nu forsigtigt dine vipper mod skeen med en finger. Det kræver lidt øvelse, men det kan give rigtig smukke vipper, og det er en perfekt løsning, hvis du har glemt din vippebukker.

Husk vippeserum

Husk vippeserum

Vi har allerede nævnt det, men et vippeserum er et must at bruge. Et vippeserum er med til at give længere og tættere øjenvipper, og serummet plejer og beskytter også dine vipper, hvilket er vigtigt med al den bukning og makeup.

FAQ

Kan det være skadeligt at bruge en vippebukker?

Forkert brug af din vippebukker skader vipperne. Derudover er en dårlig vippebukker og overdreven brug af din vippebukker heller ikke så godt for dine vipper. Det anbefales desuden ikke at bruge en vippebukker, hvis du har øjenbetændelse, da det kan forværre tilstande.

Hvor lang tid skal man bruge en øjenvippebukker?

Det afhænger lidt af din vippebukker, men typisk omkring 10 sekunder. Det er vigtigt, at du altid læser på produktet, så du er sikker på, at du bruger din vippebukker korrekt.

Hvor ofte må jeg bruge en vippebukker?

Du må gerne bruge en vippebukker dagligt.

Jeg hedder Heidi og er uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Aarhus og startede min egen virksomhed i 2021. Jeg har lidt af en forkærlighed for skønhed og er pjattet med makeup og hudpleje. Især har jeg en stor interesse for hudpleje. Som så mange andre kæmpede jeg i mange år med akne og uren hud, og jeg har prøvet samtlige produkter på markedet, læst utallige blogindlæg, lyttet til podcasts og gransket internettet for information omkring akne. Det gav mig en naturlig interesse for hudpleje, makeup og andre skønhedsprodukter.