
I denne artikel får du et godt overblik over, hvad du kan forvente, når det gælder udvalg, priser, levering og kundeservice hos Nicehair.
Nicehair er en veletableret dansk webshop med et stort udvalg, hurtig levering og generelt gode kundeanmeldelser, men der findes også kritik af enkelte ordrer og kampagnetilbud.
Du får indsigt i sortimentet, bestillingsoplevelsen, leveringstid, prisniveau og medlemsfordele. Samtidig ser jeg på kundernes erfaringer, så du kan vurdere, om Nicehair passer til dine behov.
Hvad er Nicehair?
Nicehair er en dansk webshop, der sælger skønhedsprodukter online. Du finder et stort udvalg af kendte mærker og masser af lækre produkter. Derudover er der hurtig levering og klare handelsvilkår. Virksomheden har drevet e-handel siden 2009 og har opbygget en stærk position i Danmark.
Lidt om Nicehairs historie
Nicehair startede i 2009. Iværksætteren Tonny Bruun grundlagde virksomheden med fokus på at sælge professionelle hårprodukter online til konkurrencedygtige priser.
Målet var at gøre det lettere for dig at købe produkter, som før mest fandtes hos frisører. Webshoppen begyndte under navnet Girl-Shop.dk, men skiftede senere navn til Nicehair.
I dag fungerer Nicehair som en ren online forretning. Virksomheden har over 150 medarbejdere og driver lager og kundeservice fra Danmark.
Formålet er klart: Du skal kunne købe hårpleje, hudpleje, makeup, parfume og andre skønhedsprodukter ét sted. Sortimentet dækker både internationale og danske mærker. Priserne ligger ofte på et niveau, der matcher eller ligger under fysiske butikker.
Fra Danmark til udlandet
Nicehair opererer ikke kun i Danmark. Virksomheden sælger også til kunder i Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Det betyder, at webshoppen håndterer flere sprog og markeder. Du handler dog stadig gennem en online platform, hvor levering og kundeservice styres centralt.
På Trustpilot har Nicehair en høj bedømmelse med titusindvis af anmeldelser. Mange kunder fremhæver hurtig levering og korrekt ordrebehandling. Du finder selvfølgelig også Nicehair har på sociale medier, såsom Facebook og Instagram. Her deler de produktnyheder, kampagner og live-salg, så du ikke går glip af gode tilbud.
Oversigt over webshoppen
Nicehair har tusindvis af produkter fordelt på mere end 200 brands, alt sammen inden for skønhed. Du kan blandt andet finde:
- Hårpleje
- Hudpleje
- Makeup
- Parfume
- Elektriske stylingværktøjer
Levering er som regel blot 1-2 hverdage. Du kan vælge fragtfirmaer som PostNord, GLS og DAO.
Nedenfor har jeg samlet nogle generelle oplysninger om Nicehair. Bemærk, at nedenstående er pr. 23/02/2026, og de kan naturligvis ændres af Nicehair.
| Kategori | Information |
|---|---|
| Betalingsmetoder | Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard, MasterCard Debit, Maestro, MobilePay og ViaBill |
| Leveringstid | Typisk 1–2 hverdage (kan være længere i travle perioder) |
| Fri fragt | På udvalgte fragtmetoder ved køb over 499 kr. |
| Fragtfirmaer | PostNord, GLS, DAO og Budbee |
| Fragtpris (eksempler) | Ca. 35–49 kr. afhængigt af leveringsform |
| Pakkeshop (GLS) | Fra ca. 35 kr. — gratis over 499 kr. |
| Hjemmelevering | Typisk 39–49 kr. afhængigt af fragtfirma |
| Afhentning i butik | Gratis i Esbjerg |
| Returret | 30 dages returret på alle varer fra modtagelsesdatoen |
Udvalg af produkter hos Nicehair
Nicehair fører et bredt udvalg af skønhedsprodukter inden for hår, makeup, hudpleje og parfume. Du finder både kendte mærker og nichebrands, så du kan samle hele din rutine ét sted. Dette ser jeg klart som et plus, da det er langt nemmere bare at kunne købe alle sine ting på den samme webshop, fremfor at skulle købe hos flere forskellige butikker.
Hårplejeprodukter og frisørartikler
Jeg er virkelig begejstret for det store udvalg af hårplejeprodukter til både hverdag og salonbrug. Sortimentet inkluderer shampoo, balsam, hårkur, styling og varmebeskyttelse, og der er produkter til ethvert budget og til enhver hårtype. Desuden finder du mange produkter, som de du også kan finde i professionelle saloner. Du finder blandt andet:
- Føntørrer og glattejern
- Krøllejern til forskellige krøller
- Børste og kamme til styling
- Hårtrimmere og klippemaskiner
Alt i alt vil jeg sige, at Nicehair har et af de bedste udvalg, når det kommer til alt inden for hår.
Makeup og skønhedsprodukter
Inden for makeup får du et bredt udvalg af forskellige produkter fra kendte brands. I sortimentet finder du blandt andet foundation, concealer, mascara, øjenskygge, læbestift og brynprodukter – blot for at nævne nogle kategorier.
Ud over makeup finder du andre skønhedsprodukter som neglelak og tilbehør. Det giver dig mulighed for at samle dine daglige produkter i én bestilling. Du kan også finde makeupbørster og svampe, så du kan få alt, hvad du skal bruge for at skab et smukt look.
Parfume og personlig pleje
Nicehair tilbyder et stort udvalg af parfumer til både kvinder og mænd. Du finder både kendte designermærker og mindre kendte brands.
I udvalget finder du blandt andet:
- Eau de parfum
- Eau de toilette
- Gavesæt med parfume
- Deodoranter og bodyspray
Inden for personlig pleje finder du også produkter som deodorant, barbergrej og kropspleje. Igen er det hele altså samlet på ét sted, så du kan krydse hele shoppinglisten af hos Nicehair.
Hudpleje og specialprodukter
Hudpleje fylder en stor del af sortimentet. Du finder produkter, såsom rens, serum, dagcreme, natcreme og solbeskyttelse. Har du tør, fedtet eller sensitiv hud, kan du vælge serier, der passer til din hudtype. Flere mærker tilbyder også dermatologisk testede produkter. Derudover kan du købe specialprodukter som ansigtsmasker, peeling og øjencreme.
Jeg synes generelt, at udvalget af hudpleje er godt hos Nicehair. Der er mange forskellige mærker, du kan få produkter til forskellige hudtyper og prisklasser, og der er rig mulighed for at sammensætte en hudplejerutine, der passer til din hud og dine behov.
Bestillingsproces og brugeroplevelse
Det er virkelig nemt at shoppe hos Nicehair. Webshoppen nærmest “guider” dig igennem, fra du ligger dine produkter i kurven, til du har betalt for varerne. Meget nemmere end dette bliver det ikke.
Nem online bestilling og navigation
Du finder produkter via menuen øverst på siden, hvor du kan vælge mellem hårpleje, hudpleje, makeup og parfume. Du kan også bruge søgefeltet, hvis du kender navnet på et bestemt mærke eller produkt. Du kan nemt ændre på filtrene, så du for eksempel kan sortere efter pris, mærke og produkttype.
Når du lægger en vare i kurven, kan du se en tydelig oversigt over pris og antal. Du kan ændre eller fjerne produkter, før du går videre til betaling. Selve den online bestillingsproces foregår i få trin. Du indtaster leveringsoplysninger, vælger fragtform og bekræfter din ordre. Som ovenfor nævnt synes jeg, at denne process er virkelig nem og ligetil. Det burde ikke kunne gå helt galt 😉
Betalingsmetoder og sikkerhed
Du kan vælge mellem flere almindelige betalingsmetoder. Som tidligere nævnt kan du blandt andet betale med:
- Dankort og andre betalingskort
- MobilePay
- Andre online betalingsløsninger
Du vælger betaling i slutningen af din bestilling. Før du godkender, ser du en samlet oversigt over varer, fragt og totalpris. Siden bruger en sikker forbindelse, når du indtaster kortoplysninger. Det betyder, at dine betalingsdata sendes krypteret. Du modtager en ordrebekræftelse på e-mail kort efter gennemført betaling. E-mailen viser, hvad du har købt, og hvilket beløb der er trukket.
Opdateringer og ordrestatus
Efter din online bestilling får du en bekræftelse med ordrenummer. Du kan bruge nummeret, hvis du kontakter kundeservice. Du får løbende opdateringer om din ordrestatus. Eksempelvis vil du modtage en besked, når ordren pakkes og sendes.
Leveringstiden oplyses ofte som 1-2 hverdage. Mange anmeldelser af Nicehair nævner, at pakken ankommer hurtigt, og nogle oplever levering allerede dagen efter bestilling. Dette har også været min egen erfaring med Nicehair.
Hvis der opstår problemer med lager eller levering, kontakter kundeservice dig via e-mail. Nogle kunder har haft gode erfaringer med hurtig svar, mens andre har oplevet forsinket problemløsning. Dette har som regel været i travle perioder, såsom juletiden.
Levering og pakning
De fleste ordrer når frem på 1–2 hverdage, og det er sjældent, at produkterne ikke når frem i ét stykke.
Leveringstid og fragt
Nicehair oplyser en leveringstid på 1–2 hverdage for lagervarer. Dette er også bare min og mange andre kunders erfaring med Nicehair.
Du betaler fra 35 kr. i fragt, og du får gratis levering til pakkeshop ved køb over 499 kr. Du kan vælge levering til pakkeshop eller privatadresse, ofte med DAO som leverandør.
Bemærk, at der i travle perioder kan der opstå forsinkelser i levering. Enkelte kunder nævner også tilfælde, hvor en vare ikke var på lager efter bestilling. Dette er selvfølgelig en lagerfejl. Du bør derfor tjekke ordrebekræftelse med det samme, især hvis du skal bruge varen som gave eller til en bestemt dato. Personligt har jeg aldrig været udsat for det, men da det er en stor virksomhed, sker der selvfølgelig en fejl i ny og næ.
Hurtig og pålidelig levering
Jeg vil klart sige, at Nicehair har hurtig levering. Nogle kunder beskriver det endda som super hurtig levering. Typisk afsendes ordren samme dag, hvis deu bestiller tidligt. Du får som regel løbende besked om din ordre via mail eller SMS. Det gør det nemt at følge pakken fra lager til pakkeshop.
De fleste anmeldelser af Nicehair fremhæver stabil og pålidelig levering. Pakkerne når frem uden større problemer, og mange handler gentagne gange netop på grund af den stabile leveringstid.
Der findes dog enkelte anmeldelser om lange leveringstider eller manglende varer i pakken. De sager ser ud til at være undtagelser, men de viser, at fejl kan ske. Som tidligere nævnt er dette som regel i travle perioder.
Pakning og emballering
Mange kunder, inklusive mig selv, roser pakningen af varer. Varerne ligger typisk i en kasse med fyld, som beskytter mod stød under transport. Langt de fleste modtager deres produkter uden skader på emballagen. Det tyder på, at pakning og håndtering på lageret fungerer i de fleste tilfælde.
Der findes dog anmeldelser, hvor kunder klager over beskadigede eller utætte produkter. I enkelte tilfælde nævnes også varer, der virker brugte eller for gamle. Du bør derfor kontrollere indholdet med det samme, når du åbner pakken. Hvis noget mangler eller er beskadiget, kan du kontakte kundeservice og oplyse ordrenummer og billeder af varen.
Prisniveau, tilbud og medlemsfordele
Jeg synes personligt, at Nicehair har gode priser. De har også løbende tilbud, rabatter og en medlemsklub med gode fordele.
Gode priser og konkurrencedygtige tilbud
Du finder ofte konkurrencedygtige priser på både hårpleje, hudpleje og makeup. Mange kunder fremhæver, at de kan købe kendte mærker til lavere priser end hos andre forhandlere.
Udvalget er stort, og det giver dig mulighed for at sammenligne priser direkte på tværs af mærker og produktserier. Nogle kunder har dog bemærket prisstigninger på udvalgte varer over tid (men det er altså nok også bare den generelle prisstigning og ikke Nicehair, der bare sætter prisen op). Derfor kan det betale sig at holde øje med prisniveauet, især hvis du køber de samme produkter fast.
Du får som regel de bedste priser, hvis du kombinerer de faste lave priser med aktuelle tilbud og rabatter.
Rabatter og kampagner
Nicehair har jævnligt tilbud og rabatter på både enkelte produkter og hele kategorier. Det kan være midlertidige kampagner, særlige udsalg eller rabatkoder.
For at få mest ud af tilbud og rabatter bør du:
- Tjekke siden løbende for nye kampagner
- Holde øje med sæsonudsalg
- Bruge eventuelle rabatkoder, hvis de tilbydes
Ingen skjulte afgifter
Jeg har personligt aldrig mødt nogle skjulte afgifter hos Nicehair, og jeg har ikke hørt om andre, der er blevet mødt af skjulte afgifter.
Medlemsklub og fordele
Du kan tilmelde dig medlemsklubben NiceHair & Me og optjene point på hver ordre. Hvert produkt har en fast pointværdi, som du kan se på produktsiden. Dine point afgør, hvilket medlemsniveau du ligger på. Der findes flere niveauer, og hvert niveau giver forskellige medlemsfordele.
Fordelene kan blandt andet omfatte:
- Optjening af point ved køb
- Adgang til særlige tilbud
- Eksklusive medlemsfordele afhængigt af niveau
Hvis du handler ofte, kan medlemsklubben give ekstra værdi oven i de gode priser. Du får mest ud af ordningen, når du samler dine køb ét sted og følger med i dine point og fordele.
Kundeservice og returpolitik
Jeg har ikke selv brugt kundeservice hos Nicehair, men anmeldelserne er generelt gode.
Kontaktmuligheder og svartider
Du kan kontakte Nicehair via telefon, e-mail og deres hjemmeside. De oplyser blandt andet en kundeservice med telefonnummer og e-mail, som du kan bruge ved spørgsmål om ordre, levering og reklamation. Flere siger, at der er kort ventetid og hurtige svar. Flere kunder siger, at de får svar samme dag eller inden for få hverdage.
Andre oplever dog længere svartid i mere komplekse sager. Det gælder især ved klager om manglende varer eller produkter med fejl.
Retur og reklamationer
Hvis du vil lave en retur eller reklamation, skal du kontakte kundeservice og følge deres anvisninger. Det gælder både ved fortrydelse og ved fejl på varen. Flere kunder fremhæver, at virksomheden har en tydelig returpolitik, som skal skabe tryghed ved køb.
En reklamation dækker typisk:
- Defekte produkter
- Utætte eller beskadigede varer
- Varer, der ikke svarer til beskrivelsen
Du bør gemme dokumentation som ordrebekræftelse og billeder af fejlen. Det styrker din sag og kan forkorte behandlingstiden.
Håndtering af fejl og manglende varer
Fejl som manglende vare, halvfyldte produkter eller varer med overskredet dato fremgår i enkelte anmeldelser. I sådanne tilfælde skal du kontakte du kundeservice med det samme.
Mange kunder oplever, at virksomheden løser problemet hurtigt og sender en ny vare eller tilbagebetaler beløbet. Det bidrager til høj kundetilfredshed og en positiv kundeoplevelse. Andre kunder beskriver dårlig service, hvor de må rykke flere gange for svar. Det gælder især sager med flere fejl i samme ordre.
Hvis du modtager en pakke med fejl, bør du:
- Tage billeder af varen og emballagen.
- Kontakte kundeservice skriftligt.
- Gemme al korrespondance.
En klar og hurtig dialog øger chancen for en smidig løsning. Manglende opfølgning kan derimod skabe frustration og påvirke din samlede vurdering af servicen.
Kundeoplevelser med kundeservice
Kundefeedback viser et blandet billede. Mange fremhæver god kundeservice, venligt personale og hurtig hjælp ved mindre problemer. Flere kunder roser også hurtig levering og effektiv håndtering af simple henvendelser.
Men der er også anmeldelser, hvor kunder beskriver utilfredshed med reklamationer eller manglende svar. Her påvirker oplevelsen af dårlig service den samlede kundetilfredshed. Igen har jeg personligt ikke haft nogle udfordringer med Nicehair, men der er altså beretninger om oplevelser, der ikke har været helt i top.
Kundeanmeldelser og tillid
De fleste taler godt om Nicehair, men der er som flere gange nævnt også lidt ris til dem,
Opsummering af kundeanmeldelser
Mange kunder fremhæver hurtig levering. Der er også ros for stort udvalg og lave priser. Kunder nævner kendte mærker som Redken, Kerastase og Dermalogica, og de beskriver hjemmesiden som nem at bruge. Service får som regel også en positiv omtale. Flere oplever, at kundeservice svarer hurtigt og løser problemer effektivt.
Samtidig finder du anmeldelser, hvor kunder klager over manglende varer, halvfyldte produkter eller varer med kort eller overskredet holdbarhed. Nogle nævner også skuffelse over indholdet i kampagne- eller live-tilbud.
Trustpilot og andre eksterne vurderinger
På Trustpilot har Nicehair et stort antal anmeldelser. Over 80.000 brugere har delt deres oplevelser, og mange giver høje stjerner. Trustpilot markerer nogle anmeldelser som verificerede, når der kan bekræftes en handel. Det kan give dig ekstra tryghed, men du bør stadig læse både ros og kritik.
Når du bruger eksterne vurderinger, bør du se på:
- Antal anmeldelser
- Fordeling af stjerner
- Hvordan virksomheden svarer på kritik
Svar fra kundeservice på offentlige platforme kan sige noget om, hvordan Nicehair håndterer fejl.
Både positive og negative oplevelser
Positive oplevelser med Nicehair handler ofte om pris og hastighed. Kunder beskriver butikken som et sikkert sted at handle og roser den korte leveringstid. Mange kunder har handlet hos Nicehair i flere år uden problemer. Negative anmeldelser handler ofte om konkrete fejl. Det gælder for eksempel manglende produkter i pakken, varer der virker brugte, eller kampagnetilbud som ikke lever op til den lovede værdi.
FAQ
Jeg har nedenfor svaret på en række spørgsmål om Nicehair.
På Trustpilot kan anmeldelser markeres som “Verificeret”, hvis der har været en registreret handel mellem kunde og virksomhed. Det betyder, at platformen har bekræftet en forretningsinteraktion.
Ikke alle anmeldelser er verificerede. Platformen bruger automatisk kontrol for at opdage falsk eller misvisende indhold, men du bør stadig læse flere anmeldelser for at danne dig et klart billede.
Du bør læse både ros og kritik. Mange kunder fremhæver hurtig levering, lave priser og god kundeservice. Andre nævner problemer som manglende varer, gamle produkter eller utilfredshed med kampagnetilbud. Når du ser på både gode og dårlige oplevelser, får du et mere realistisk indtryk af virksomheden.
Du bør først kontakte Nicehairs kundeservice direkte via e-mail eller telefon. Forklar problemet klart og vedhæft gerne billeder, hvis varen er beskadiget eller mangler.
Hvis du ikke får en løsning, kan du skrive en anmeldelse på en platform som Trustpilot. Du kan også undersøge dine rettigheder efter købeloven, hvis varen er defekt eller ikke svarer til det, du har bestilt.
Du skal skrive om din egen oplevelse og holde dig til fakta. Undgå personangreb og usande påstande. På anmeldelsesplatforme må du som regel kun anmelde, hvis du har haft en reel oplevelse med virksomheden. Mange platforme scanner automatisk anmeldelser for at fjerne indhold, der bryder deres regler.
