Guide undgå knækket hår (1)

Guide til at undgå knækket hår

De fleste kender til de frustrationer, der følger med knækket hår og spaltede spidser, for hvem vil ikke gerne have stærkt, smukt og glansfuldt hår året rundt? Særligt vintermånederne giver barske betingelser for håret dels grundet de lave temperaturer udenfor og dels grundet temperaturskift fra ude til inde, men desværre også sommerens sol skader håret en del. 

Det er der dog råd for – så læs videre, hvis du gerne vil blive klogere på hvad du kan gøre for dit hår for at minimere knækkede hårstrå og spaltede spidser. 

Overordnet set er der en række forskellige forebyggende ting du kan gøre for at undgå, at dit hår knækker i første omgang. Hertil kommer, at du selvfølgelig også kan gøre en masse ting for at styrke dit hår yderligere, så det bliver mere modstandsdygtigt og dermed kan tåle at blive udsat for flere skadelige faktorer end ellers. 

Optimalt set bør du altså både undgå de forskellige faktorer, som har en særligt skadende effekt på dit hår og vil lede til, at det hurtigere knækker samtidig med, at du prøver at genopbygge og styrke håret, så det fremadrettet bliver mere modstandsdygtigt. 

Tips til at styrke dit hår og gøre det mere modstandsdygtigt:

Hvad der er lige så vigtigt som, så vidt muligt, at undgå skadelige faktorer er at prøve at styrke håret, så det bedre kan tåle og modstå de forskellige skadelige faktorer det ellers udsættes for. Vi vil råde dig til som minimum at følge nedenstående tre tips:

Brug serum og hårkur

brug en kur

Vores absolut bedste og vigtigste tip for at styrke dit hår er jævnlig brug af både serum og hårkur. Det er altså her du kan gøre den helt store forskel, hvis du gerne vil styrke håret.

Ved at bruge en god hårkur, der trænger helt ind i hårstråene opnår du både, at håret genopbygges og styrkes på bedst mulig vis. Brug gerne hårkuren en gang om måneden for både at styrke og genopbygge. Således kan man være lidt på forkant mod de skadelige faktorer.

Hertil kommer brugen af serum, da dette virker opbyggende på håret grundet indholdet af proteiner, som hjælper med at udfyldte de ellers ødelagte hårstrå. På denne måde styrkes håret, og udefrakommende faktorer kan holdes i skak. 

Anvend produkter uden sulfater og parabener

For at styrke håret yderligere – eller som minimum fastholde status quo mellem brug af hårkur og serum, er det vigtigt at anvende nogle gode shampoo- og balsam produkter gerne uden indhold af sulfater og parabener. 

Det skyldes, at sulfater og parabener er med at til at tynge håret, og har en udtørrende effekt – og tørt hår har desværre større tendens til at knække. Det er derfor nogle af de ingredienser du bør holde øje med næste gang du køber ny shampoo og balsam.

Hertil kommer, at du bør vælge produkter, som egner sig til netop lige præcis den hårtype du har – hvad end det er fint, tykt eller fedtet hår.

Sørg for masser af vitaminer

Sidst men ikke mindst bør du huske at få både nok samt de korrekte vitaminer og mineraler gennem en sund og varieret kost. Dette vil have en positiv effekt på dit hår, så det over tid til blive mere modstandsdygtigt og stærkt. Spis derfor gerne rigeligt med grøntsager, nødder, etc. 

Man kan eventuelt supplere sine daglige vitaminer med en multivitaminpille og hvis man ønsker at fokusere lidt mere på håret, så kan man anvende vitaminer til håret specielt. Vi har lavet en test over de bedste hårvitaminer, så du kan vælge dine favoritter her.

spis grøntsager og få vitaminer

Skadelige faktorer du bør undgå:

  1. Undgå for mange kemiske behandlinger, herunder farvning og afblegning
  2. Undgå for meget varmebehandling fra f.eks. føntørre og glattejern
  3. Undgå at røre for meget ved dit hår i løbet af dagen

De fleste er nok klar over, at det ikke er sundt for håret hverken af farve eller afblege det. Ved at minimere farvninger, permanenter eller afblegninger er du derfor allerede et godt stykke vej mod færre knækkede hår. Du kan med fordel skubbe eventuel farvning lige én uge eller to mere således, at antallet af farvninger på et år minimeres.

Varme er også med til at udtørre håret således, at det desværre også nemmere knækker. Du kan derfor med fordel skrue ned for brugen af varmeapparater. Hvis du slet ikke kan undvære f.eks. føntørringen, så kan du prøve at sætte varmen ned på lavere temperatur. Det tager ganske vist lidt længere tid at føntørre håret, men mon ikke at det er dét værd, hvis du kan undgå, at de smukke lokker knækker?

Sluttedeligt skal du prøve at lade være med at røre for meget ved dit hår i løbet af dagen, da det slider unødvendigt meget på håret. 

Disse tre skadelige faktorer bør du altså tænke over i løbet af dagen, men hvis du er opmærksom på følgende, kan du måske alligevel slippe afsted med at udsætte håret for de skadelige faktorer sommetider:

  1. Huske at besøge frisøren jævnligt
  2. Huske varmebeskyttende produkter
  3. Huske at skifte din daglige frisure (løst og opsat hår)

Hvis du absolut skal farve, permanente eller afblege dit hår, så få for guds skyld en frisør til det i stedet for at give dig i kast med diverse hjemmefarver. Du ender med at skade dit hår unødvendigt meget, og kan desuden også ende op med et frygteligt resultat. 

Hvis du vil være på den sikre side bør du altså aflægge din frisør et visit. Det gør sig dog også gældende, selvom du ikke gør brug af farvning. Det er altid en god ide at besøge frisøren jævnligt for at få klippet de spaltede spidser, så de ikke spalter endnu længere op.

Hvis du derimod ikke kan undgå at bruge varmeapparater bør du i hvert fald altid huske at bruge varmebeskyttende produkter inden du styler dit hår med varme. 

Desuden er det en god ide at skifte mellem at have håret hængende løst samt sætte det op. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Det slider generelt mere på håret ved at have det lyst, da det hvirvler rundt i luften og man ubevidst ofte kommer til at røre mere ved håret.

Dog slider det også på håret at blive sat op i elastik eller med anden hårbånd. Du kan derfor med fordel skifte mellem begge muligheder, hvis du vil skåne håret mest muligt.  

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Mit hår knækker – Hvad kan jeg gøre?

Du skal undgå at bruge for mange skadelige elementer, såsom glattejern og hårtørrer. Samtidig bør du spise en sund varieret kost og få nok grøntsager. Du kan støtte dit vitaminindtag op med multivitaminer eller hårvitaminer.

Hvorfor knækker mit hår

Der er mange årsager til at hår knækker. Det kan være brugen af en for skrap shampoo, det kan være andre produkter med meget parfume og forstyrrende stoffer i.

Senest opdateret november 23, 2021 af Liva

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *