Langt, glansfuldt og sundt hår er et ønskescenarie for mange. Er det også en drøm for dig, men kniber det med tålmodigheden?
Så får du her gode fifs til, hvordan du får længere hår på kortere tid ved at hjælpe det godt på vej. Der findes ingen mirakelkur, men der er alligevel en række ting, du kan gøre for at booste dit hår, så det bliver smukt, sundt og vokser sig langt.
Læs med her i teksten, hvor vi guider dig til længere hår.
Et langt hår er et sundt hår
Når du vil have længere hår, gælder det først og fremmest om at skabe balance i håret og hovedbunden. Et sundt hår har bedre betingelser for at vokse sig langt. Derfor er første skridt, at du får inkorporeret gode rutiner i hverdagen og plejer dit hår hver eneste dag.
Det betyder blandt andet shampoo og balsam, der passer til dit hår.
Du bør generelt have fokus på at give dit hår kærlighed på flere planer – både gennem de produkter du bruger, men også din kost. Mere om det herunder.
Så hvad er vejen mod længere hår?
Den lynhurtige vej er extensions, men vil du gerne have naturligt, langt hår, så er der flere ting at give sig i kast med. Du må dog væbne dig med tålmodighed, da håret af gode grunde ikke kan vokse sig langt over natten.
Dit hår vokser som tommelfingerregel 0,5 centimeter til 1,7 centimeter om måneden. Vil du gerne booste den proces, så læs vores 10 gode råd til langt hår her.
1. Spis sundt og varieret
Det første råd gælder generelt i livet. Ikke desto mindre er det et råd, der har essentiel betydning for dig, der gerne vil have længere hår. Indtag masser af frugt og grønt, gode fedtstoffer fra nødder, laks og avokado, protein fra kylling samt bær, der har et højt indhold af antioxidanter.
Så spiser du dig til et godt grundlag for smukt, langt hår.
2. Tag vitaminer til håret
Når du har en velbalanceret kost på plads, kan du kombinere med hårvitaminer for at tilføje yderligere næringsstoffer, der kan hjælpe på hårvæksten.
Der findes specielle vitaminer til håret i enten pille- eller vingummiform, der er med til at fremme væksten af håret, så du fremmer et flot, glansfuldt hår. Hårvitaminerne er spækket med vitaminer, der er gavnlige for dit hår og væksten af det, såsom A-vitamin, B12-vitamin, C-vitamin og biotin.
Når dit hår og selve hårfolliklerne får de nødvendige næringsstoffer, kan de langt bedre producere længere hårstrå. Derudover bidrager vitaminerne også til at gøre hårstråene tykkere og gøre håret mere voluminøst. En klokkeklar win-win!
3. Brug et blødt håndklæde
Når du tørrer dit hår efter vask, er det en god idé at gøre det nænsomt. Undgå at hive for meget i håret og skabe friktion, da det er mere skrøbeligt, når det er vådt. Du kan med fordel bruge et blødt håndklæde, eksempelvis af bambus.
Klem forsigtigt vandet ud af dit hår med håndklædet, så du slipper for alt mange knækkede hårstrå.
4. Undgå for varmt vand
Selvom et skoldende hedt bad kan være skønt, er det knap så godt for dit hår.
Det er langt bedre at holde temperaturen på et lunkent niveau, da varmt vand kan udtørre håret og øge risikoen for, at det knækker. Faktisk kan koldt vand være rigtig godt for både håret og hovedbunden, da det stimulerer blodcirkulationen.
5. Benyt en skånsom hårbørste
Din hårbørste sladrer om, hvor meget hår du mister hver dag. Vi kan ikke undgå at tabe hår – faktisk er det normalt at tabe op mod 100 hårstrå om dagen – men du kan mindske, at det er din hårbørste, der river dem ud.
Brug en børste, der er skabt til at rede håret igennem skånsomt. Det kan blandt andet være en bredtandet kam eller en børste, der er lavet til at rede i vådt hår.
6. Minimer brug af varmeprodukter
Hvis du drømmer om langt hår, bør du lade føntørrer, glattejern og krøllejern blive i skuffen. Hvis det er umuligt, så mindsk brugen af dem så meget du kan.
Den høje varme fra stylingredskaber er en stor synder, når det kommer til at udtørre og skade håret. Hvis du alligevel sætter dem i stikkontakten, så husk at forberede dit hår med varmebeskyttende spray – det er med til at bevare noget af fugten i håret.
Tip: Find en varmebeskyttende spray, der også beskytter mod UV-stråler, så dit hår ikke tager for meget skade af solens stråler.
7. Få klippet håret jævnligt
“Skal jeg klippe håret af for at få det længere?” Indrømmet – det lyder selvmodsigende, men ikke desto mindre er jævnlige studsninger en vej til længere og sundere hår.
Når du får klippet spaltede spidser med jævne mellemrum, undgår du, at frisøren er nødt til at klippe meget af på en gang. Ved at blive klippet cirka 4 gange om året, får du et bedre grundlag for sundt hår, der kan vokse sig langt.
8. Lad håret hænge løst
Spænder, farverige elastikker og hårklemmer giver et personligt udtryk til dit look, men de knap så nyttige, når det kommer til at få længere hår. De slider nemlig meget på håret og får det til at knække.
Hvis du gerne vil sætte håret op, så lav en løs hestehale eller knude, uden at stramme elastikken for meget om håret.
9. Udskift dit hovedpudebetræk
Vi vender og drejer os mange gange på en nat, og friktionen mellem håret og hovedpuden kan gøre mere skade, end du måske tror.
Det kan derfor være gavnligt at skifte bomuldsbetrækket ud med et ultra blødt et af slagsen. Det kan eksempelvis være af bambus, der både er blødere, men også langt mere åndbart.
10. Bevar din naturlige hårfarve
Hårfarvning og afblegning er hårdt for håret. Selvom du får det farvet hos en professionel og tilføjer masser af fugt, kan vi ikke komme uden om, at det slider på håret.
Hvis du er dedikeret omkring projekt “længere hår”, vil det give mening at lade din egen naturlige hårfarve vinde over det farvede. Så skaber du de bedste betingelser for, at dit hår kan vokse sig både sundt og langt.
Er du klar på at gå all in på at få længere hår? Vi håber, at rådene her har givet dig et overblik over, hvad du kan gøre for at fremme processen. God fornøjelse med at opnå det smukke, lange hår, du har drømt om!
Liva Olsen er en passioneret skønhedsekspert og uddannet kosmetolog fra Kosmetologskolen, hvor hun dimitterede i 2019. Med en alder på 25 år har hun allerede dedikeret mange år til at udforske og forstå skønhedsverdenen.
Indhold
- Et langt hår er et sundt hår
- Så hvad er vejen mod længere hår?
- 1. Spis sundt og varieret
- 2. Tag vitaminer til håret
- 3. Brug et blødt håndklæde
- 4. Undgå for varmt vand
- 5. Benyt en skånsom hårbørste
- 6. Minimer brug af varmeprodukter
- 7. Få klippet håret jævnligt
- 8. Lad håret hænge løst
- 9. Udskift dit hovedpudebetræk
- 10. Bevar din naturlige hårfarve