Guide Få hjælp til ømme muskler med en massagepistol

Få hjælp til ømme muskler med en massagepistol

Artiklen er senest opdateret d. januar 2, 2023 af Liva

Du har netop overstået en velfortjent træning, men mærker en pludselig smerte i dit lår. 

En forkert bevægelse, stillesiddende arbejde eller for hård træning kan betyde uønskede hviledage og ubehagelige spændinger. Vil du undgå at kaste penge efter professionel massage og selv få dine muskler på ret køl igen, kan en massagepistol være en stor hjælp. 

Læs mere om massagepistoler i artiklen. 

Hvad er en massagepistol?

En massagepistol kaldes også for en massage gun og er udformet som en stor pistol med et massagehoved, der masserer det givne område med stød. Derfor kaldes metoden også for slagterapi. De gentagne stød masserer ømme muskler, og du kan få alverdens modeller, der enten vibrerer eller roterer. Find frem til din nye massagepistol i vores guide her. 

En massagepistol kan blandt andet hjælpe med, at:  

  • reducere ømhed i muskler og led
  • sætte hurtigere gang i restitutionsprocessen 
  • få din krop i balance på daglig basis
  • sikre en billig massage hjemme hos dig selv 

Der er ingen risiko ved at bruge en massagepistol, og den kan ikke skade dine muskler. Faktisk findes der mange massagepistoler, der er godkendt af fysioterapeuter. 

Hvem kan bruge den?

massepistol

Mange professionelle atleter benytter sig af massagepistoler, men alle kan bruge den. Døjer du ofte med ømhed i nakken eller i benene efter træning, er den guld værd. 

Smerter kan hæmme din hverdag betydeligt og mindske livsglæden. Derfor kan det være en stor fordel at have dit eget massageapparat ved hånden, der kan lindre – helt uden du behøver at bruge mange penge hos en professionel massør. 

Du kan blandt andet bruge den: 

  • I nakken 
  • På skuldrene
  • På lænden 
  • På benene 
  • På ryggen 
  • På lårene 

De fleste massagepistoler er brugervenlige, men orintér dig alligevel i den givne brugermanual, så du kender til alle funktionerne og får mest muligt ud af produktet. 

Benyt dig af de forskellige indstillinger 

Mange massagepistoler har forskellige niveauer, så du nemt kan justere styrken. 

Det betyder, at du kan starte blidt ud med mindre vibrationer, hvis dine muskler er meget ømme, eller du blot vil have en afslappende massage. Du kan skrue mere op for styrken på de store muskelgrupper, f.eks. lårene, for en mere dybdegående massage. 

Hvornår er en massagepistol en god løsning?

Smerter og ømhed i musklerne kan skyldes mange forskellige ting. Har du meget ondt, bør du tage forbi din læge, men har du moderat ondt efter stillesiddende arbejde eller træning, er massagepistolen fordelagtig. 

Massage er noget af bedste, du kan tilbyde ømme muskler. Når der bliver trykket på musklerne, skabes der bedre blodgennemstrømning gennem området, hvilket giver lindring og bedre bevægelighed. Derudover fjernes affaldsstoffer, og der tilføjes i stedet næringsstoffer og ilt. Det er ren velvære for dine ømme muskler. 

Læs her, i hvilke situationer en massagepistol er særlig brugbar.

Hvis du har siddet længe i samme stilling 

Vores muskler elsker bevægelse. De reagerer ofte dårligt på at være i samme position i for lang tid af gangen, og det kan resultere i smerter i blandt andet hoved, nakke, skulder og lænd. 

Har du lavet den samme bevægelse over mange timer, eller har du et stillesiddende arbejde, er du i risiko for spændinger og myoser. Det er ikke kun ubehageligt i kroppen, det kan også gå ud over din livsglæde. Nakkespændinger og daglig hovedpine kan gøre det svært at komme igennem hverdagen – og her kommer massagepistolen ind i billedet. 

Med den har du altid et redskab ved hånden, der kan massere de spændte områder. Læs mere om nakkespændinger, og hvad du kan gøre ved dem, i vores artikel om emnet her. 

Hvis du ofte har ondt efter træning

massagepistol efter træning

Når du træner, bliver dine muskelfibre nedbrudt. Det er en naturlig proces, og derfor er det helt normalt, at du er øm efter en tur i fitness. Det er derfor ikke noget, du på den måde bør undgå.

Oplever du, at du ofte har ondt efter træning og resulterer det i, at du undgår løbeturen, kan du bruge en massagepistol, inden du påbegynder træningen. Ved at varme musklerne op med massagepistolen undgår du, at musklerne producerer for meget mælkesyre, som er det, der kan give smerter. 

Lad massagepistolen indgå som en del af din træningsrutine, så du kan løbe og styrketræne – og stadig gå op af trappen dagen efter uden at have for ondt.

 

Hvis du gerne vil give kroppen gode betingelser for restitution 

Massagepistolen er super god inden træning, men den er også yderst brugbar efter et hårdt træningspas. 

Her hjælper den med at blødgøre musklerne, så du ikke får nedsat mobilitet af stive muskler. Det giver en bedre restitution og bruger du den jævnligt, giver du kroppen gode betingelser for en god blodcirkulation. 

Hvis du gerne vil være god ved dig selv og din krop

Massage er en ægte hverdagsluksus, og det er samtidig en god mulighed for at tage temperaturen på din krops tilstand. Når du bruger nogle minutter hver dag på at massere enten nakke eller skuldre, får du god føling med, om du har spændinger. Det kan give et fingerpeg om, hvorvidt du har stress i kroppen eller trænger til at bevæge dig mere. 

Massagepistolen er derfor et super godt redskab til at tage vare på dig selv og samtidig lindre spændinger og ømme muskler. Den bringer velvære ind i din hverdag og sikrer, at du har det godt i både krop og sind. 

God fornøjelse med at finde din nye private massør – massagepistolen! 

Martin er vores tester af skægtrimmere og andre produkter til mænd. Han var med til at starte hjemmesiden, hvor han har bidraget med talrige artikler og guides til hjemmesiden.