Pleje af kruset hår - 10 gode råd til den bedste pleje af håret

Pleje af kruset hår – 10 gode råd til den bedste pleje af håret

Artiklen er senest opdateret d. juni 1, 2023 af Liva

Vi har alle prøvet at have kruset hår. Selvom det er fuldstændigt normalt at have tørt og kruset hår i ny og næ, er det rigtig træls. For hvem vil ikke bare gerne have strålende og glansfuldt hår? Det kan være lidt vanskeligt at få styr på det krusede hår (særligt på de regnfulde dage), men det er bestemt ikke umuligt. Ofte kan kruset hår også give tørt og elektrisk hår, så lad os kigge på, hvordan du kan tæmme kruset hår.

Hvad er årsagen til kruset hår?

kruset hår

Lad os først og fremmest kigge på, hvad årsagen til kruset hår er. Der kan faktisk være rigtig mange årsager til dit krusede hår. Hvis du har skadet hår, eller det er tørt, vil det yderste, beskyttende lag på hårstråene nu være åbent og have en ru, flosset overflade. Dette gør, at fugt kan trænge ind og fortykke hårstråene, hvilket giver kruset og tørt hår. Lad os kigge lidt på, hvad nogle af årsagerne til, at håret kruser kan være:

  • Du har krøllet eller fint hår. Det er ikke en skrøne blot. Det krøllede hår har mere tendens til at være kruset. Dette er, fordi krøller som regel er mere tørre, hvilket giver det krusede hår. Fint og tyndt hår har også en tendens til at kruse mere. Krøllet hår og tyndt og fint hår er desuden lettere, hvilket betyder, at kruset ikke bliver “tynget ned”, hvilket giver endnu mere krus. Men bare rolig, selvom du har krøllet eller fint hår, kan du med de rette produkter og tips og tricks stadig få smukt hår.
  • Forkert shampoo. Rigtig mange shampooer indeholder udtørrende alkohol, sulfater og andre udtørrende ingredienser, der er mere til gøre håret mere kruset og tørt. Det kan være en rigtig god idé at følge Curly Girl metoden. Curly Girl metoden tæmmer kruset hår, og det gør det langt sundere. Du kan både få shampoo, conditioner, hårkur og mange andre produkter, der følger Curly Girl metoden.
  • Du tager for varme bade. Hvem elsker ikke et dejligt varmt bad? Dit hår! Varmt vand kan gøre håret kruset og tørt. Det kan i øvrigt gøre det samme med din hud. Dette betyder ikke, at du behøver at tage iskolde bade, men for at holde håret sundt skal du undgå at tage virkelig varme bade.
  • Du bruger glattejern for ofte. Glattejern er hårdt ved håret. Det samme er krøllejern og føntørring. Hvis du bruger stylingredskaber med varme, er det vigtigt, at du bruger en varmebeskyttende spray i hele håret, inden du styler dit hår, da det forebygger tørt og kruset hår.
  • Du vasker hår for ofte. Shampoo og hårvask kan også være med til at give tørt hår og kruset hår. Hvis du vasker håret dagligt, fjerner du hårets naturlige olier, hvilket resulterer i et tørt og kruset hår. Som tommelfingerregel bør du ikke vaske dit hår mere end hver anden eller tredje dag. Dette betyder også, at du bør undgå at gøre håret vådt mellem dine hårvaske, da det også udtørrer håret.
  • Bomuldshåndklæder. Bomuldshåndklæder er faktisk ikke ret gode for håret. Hvis du gerne vil undgå kruset hår, så skal du frottere håret med et håndklæde af bambus. Det er langt blidere for håret og forebygger tørt og kruset hår. Og husk altid, at tørre håret forsigtigt.
  • Børst håret rigtigt. Undgå at børste dit hår alt for ofte, da det vil være med til at tørre håret. Børst ikke håret mere end to gange dagligt. Derudover bør du børste håret nedefra og op, og børst altid håret så forsigtigt som muligt. Du bør så vidt muligt også undgå at børste vådt hår. Dit hår er nemlig mest sårbart, når det er vådt, og når du børster håret, når det er vådt, kan de rive i de enkelte hårstrå, hvilket giver skadet hår, der knækker. Brug en wet brush, hvis du skal rede det våde hår.

10 tips & tricks til dig med kruset hår

10 tips & tricks til dig med kruset hår

Nu hvor vi har snakket en helt del om årsagen til kruset hår, lad os så kigge lidt mere på, hvordan du kan undgå kruset hår.

  1. Gå en tur til frisøren. Det er en rigtig god idé at gå en tur til frisøren og få klippet de spaltede spidser. Spaltede spidser kan nemlig få de enkelte hårstrå til at flosse, hvilket kan forårsage endnu større skade på dit hår og faktisk få det til at kruse endnu mere – og det gør det også mere tørt. Sørg derfor for at gå jævnligt til frisøren og få studset spidserne.
  2. Brug en god hårkur med ekstra fugt. Det er virkelig vigtigt at bruge en god hårkur, der giver dit hår en masse fugt. Tørt og kruset hår har brug for rigeligt med fugt, og her er en hårkur guld værd. Du kan endda sove med din hårkur natten over og vaske håret næste morgen.
  3. Brug hårplejeprodukter udviklet til kruset hår. Vælg shampoo og balsam, der er specielt udviklet til tørt og kruset hår. Når du bruger shampoo og conditioner, der er udviklet til tørt og kruset hår, er du sikker på, at dit hår får alle de ingredienser, håret har brug for. Du kan også bruge en god hårolie. Husk altid at afslutte din hårvask med balsam, så du får lukket dine hårstrå.
  4. Balsam er din bedste ven. Når dit hår kruser, og det er tørt, har det virkelig brug for fugt. Og her er balsam din nye bedste ven. Så sørg for at bruge god balsam med masser af fugtgivende ingredienser efter hver eneste hårvask.
  5. Tør håret forsigtigt. Som ovenfor nævnt er bomuldshåndklæder ret hårdt for håret. Det er langt bedre for dit hår at bruge et håndklæde af bambus. Bambushåndklæder er mere blide for håret.
  6. Overvej et hovedpudebetræk af silke. Husk på, at bomuld faktisk ikke er videre fantastisk for håret. Dette gælder også, når det kommer til dit hovedpudebetræk. Så hvis du gerne vil give håret den bedste nattesøvn, bør du skifte til et pudebetræk af silke. Det er faktisk med til at bekæmpe kruset hår, og det er også godt for huden. Og så er det superblødt at sove på!
  7. Brug en leave in conditioner. En leave in conditioner er en anden god idé for det tørre og krusede hår. En leave in conditioner giver håret meget fugt, og du kan, som navnet antyder, lade balsammen blive i håret.
  8. Brug en god hårolie. En hårolie eller hårserum er en god idé for at give dit hår fugt og pleje. Husk ikke at bruge alt for meget, da det kan gøre håret fedtet.
  9. Skru ned for varmen. Som ovenfor nævnt er varmt vand med til at udtørre håret. Derfor kan det være en rigtig god idé at skrue lidt ned for varmen, når du tager bade. På den måde undgår du at får tørt og kruset hår. I øvrigt er det også bedre for din hud at tage lidt lunkne både. Men husk, at dine bade ikke behøver at være iskolde. Det er i øvrigt også en god idé at undgå at udsætte dit hår for alt for meget varme fra glattejern, krøllejern og føntørring, da dette også er med til at udtørre dine lokker.
  10. Brug en varmebeskyttende spray. Generelt bør du selvfølgelig undgå varme, men nogle dage skal det gå hurtigt, og du har brug for en føntørrer. På disse dage skal du huske at bruge en varmebeskyttende spray eller lignende. Fordel produktet i håret, inden du udsætter håret for varme.

Ved at følge disse tips kan du godt gøre dig klar til at få smukke, velplejede lokker.

Liva Olsen er en passioneret skønhedsekspert og uddannet kosmetolog fra Kosmetologskolen, hvor hun dimitterede i 2019. Med en alder på 25 år har hun allerede dedikeret mange år til at udforske og forstå skønhedsverdenen.